inspiration


Planlæg den perfekte fest 


Skal din fest også være én man husker? Så snyd ikke dig selv for at hente lidt inspiration – lige meget hvilken fest du skal holde.
Her guider vi dig igennem 10 områder du skal overveje. Når man skal holdes fest kommer der hurtigt mange bolde i luften, som du skal tage stilling til. Lige meget om det er en børnefødselsdag, et stort bryllup, en firmafest, en reception eller hvilken som helst anden festlig lejlighed kan det give dig overskud og ro i sjælen at være godt forberedt. Derfor har vi lavet en guide som hjælper dig med at huske det hele – for det gør festen sjovere! Du kan læse hele artiklen lige her eller downloade den her som pdf.

1. Mål for din fest

Lige meget hvilken fest du skal holde, så skal du først beslutte hvad målet er for din fest. Skal det være hyggeligt, festligt, højtideligt, med højt aktivitetsniveau, sjovt, mindeværdigt eller med masser af dans? Læg dig fast på målet. Tænk på målet når du efterfølgende skal træffe beslutninger om festen.


2. Det praktiske

Dato og tidspunkt
Hvilken dato skal festen afholdes, og hvilken type fest skal det være? Skal det være en aftenfest eller en middagsfest? Hvis det skal være en aftenfest, så overvej, om der skal være en aktivitet inden I går til bords eller om I skal starte med en velkomstdrink. Det kan nemlig have stor betydning for starttidspunktet. Når datoen og tidspunktet er fastlagt, så send det til de ønskede gæster – så kan invitationen komme senere.

Invitation
Invitationen skal afspejle hvem du er – og hvilken fest du vil holde. Tænk på, at invitationen er det første, der fortæller gæsterne hvilken fest, de skal til. Brug ikke lang tid på en invitation, hvis det ikke er dig – men sørg for at alle kender datoen og får meldt tilbage i god tid, så du ved hvad du skal planlægge efter. Hvis du er kreativ, så slip fantasien løs – det er givet godt ud!

Gæstelisten
Start med at lave en bruttoliste- dvs. skriv de navne ned, som du overvejer skal med til festen og så kan du tilrette senere. Start med den nærmeste familie, vennerne og til sidst den fjerne familie. Lav en stjerne ud for de gæster, som er særlig god til at skabe den stemning du ønsker – sørg for at de kan komme.

Lokale
Vælg det lokale, som passer til formålet. Overvej hvordan borde skal stå og hvordan der skal pyntes op, så det passer med det mål du har sat for festen.

3. Budget

Tømmermænd skal du regne med, men du skal planlægge dig udenom økonomiske tømmermænd. Start med at sætte et cirkabeløb. Lav derefter et cirkabudget på posterne:

4. Tema

Overvej om du skal holde en temafest. Et tema passer dog bedst til en børnefødselsdag eller en fest med gang i. Hvis du vælger at lave temafest, så gå all-in. Det er enten eller...

5. Maden

Skal det være buffet eller tallerkenservering? Skal det være to eller tre retter? Skal maden bestilles udefra eller skal man bestille en kok, som laver maden på stedet? Overvej også om det skal være traditionel dansk mad (fx tarteletter, steg og is), afslappet (fx helstegt pattegris) eller noget mere moderne (tapas, svinekæbe og chokolademousse med saltkaramel)

6. Køreplan

Lav en køreplan over festen i overordnede punkter og cirkatidspunkter. Fx:
  • 16.00: Velkomst
  • 16.15: Megabordfodbold-turnering
  • 18.00: Omklædning
  • 18.30: Velkomstdrinks og forret
  • 19.30: Hovedret
  • 20.30: Dessert
  • 21.30: Musik og dans samt små aktiviteter som eks. bordfodbold, beerpong, boksemaskine mv.
  • 00.30: Skrub-af-mad

7. Festopgaverne

Lav en liste over alle de ting, som skal gøres og sæt et tidspunkt på. Start på listen i god tid, og tilføj når du kommer i tanke om mere. Listen skal være helt færdig senest to dage før festen. Sørg for at dele opgaverne ud. Tip: Mange venner og familiemedlemmer elsker at få en opgave, så de føler de er med til at holde festen. Overvej også om I skal have hjælp i køkkenet og/eller i baren.

8. Indkøbslisten

Med udgangspunkt i budgettet laves en indkøbsliste. Start på den i god tid og skriv løbende på den når du kommer i tanke om det. Tip: Lav en aftale med dit lokale supermarked, så du kan levere uåbnede drikkevarer retur efter festen. Det kan være givet godt ud for især vin, spiritus og bobler, selvom I planlægger en tur til Tyskland.

9. Dagen før

Kig på festopgaverne og gå i gang :)

10. Rigtig god fest! 

En god planlægning betyder at du kan være tilstede under festen. Du kan slappe af og nyde en rigtig god fest!




 
123fest.dk | Dannevirkevej 5, 7000 Fredericia | info@123fest.dk | Tlf. 50 50 34 33